“Det tager tre timer at få mit barn til at falde i søvn, du må hjælpe mig,” siger en desperat mor, da hun ringer til KroppenRundt.
Jeg hedder Kisser-Cecilie, og jeg er kropsterapeut med specialuddannelse i baby og børn. Det er ikke ualmindeligt, at jeg får den slags henvendelser. Eller forældre der fortæller, at baby vågner op lige efter at være faldet i søvn. Sover kun kort i løbet af dagen.
Vi behandler baby med søvnproblemer og har gjort det i 12 år med gode resultater. Vi ser ofte positive ændringer allerede efter de første to-tre behandlinger.
Mor fortæller, at når hun prøver at lægge sin baby til at sove, efter at have siddet med hende på armen i lang tid, så vågner baby og græder. Mor har ingen tid til sig selv og er så udmattet, at hun slet ikke kan hænge sammen. Selvfølgelig vil jeg hjælpe og siger til hende, at vi ofte ser positive ændringer allerede efter de første to-tre behandlinger.
Hvis en baby ikke kan falde i søvn, skyldes det nemlig tit spændinger i den lille krop. Det giver indre uro, og så er det svært barnet at falde i søvn, og det vågner let igen.
Forleden havde jeg en anden mor i røret, der glad kunne fortælle: “NU sover hun! Jeg kan ikke forstå, hvad du gør, men det hjælper helt vildt”. Da jeg så babyen igen var mor nyklippet, med makeup og et helt andet glimt i øjet. Det gør en verden til forskel, at vi får sovet om natten.
Hvordan foregår en behandling?
I kommer til den lille hyggelige klinik og vi taler stille sammen, mens din baby vænner sig til at være her og finder til ro. Hele tiden er dit lille barn i fokus. Når vi er klar, starter den egentlige behandling, som foregår med blide strygninger og berøringer udvalgte steder på din babys krop. Det løsner spændinger. Spændinger, som kan gøre det svært at spise, fordøje og give sig hen til søvnen. Under behandlingen sidder din baby enten hos dig, og jeg sidder ved siden af eller ligger på sin dyne på briksen. Hvis dit barn ligger på briksen, så skal du hele tiden at have tæt kontakt. Det er vigtigt, at der er trygge rammer.
Undervejs ser vi på din baby. Kigger hun mest til den ene side? Ligger hun i en sidebøjning? Bevæger hun den ene side mere end den anden? Jeg spørger dig, om hun har ondt i maven og har hård afføring? Alt dette kan nemlig påvirke søvnen. Behandlingen er en blanding af pause, skift, amme, behandling og afslutning. Vi bruger cirka 30-40 minutter.
Resultatet skulle gerne være, at dit barn lettere finder ro i sig selv og sover tungere.
Berøring, berøring, berøring – lidt I kan gøre hjemme
I behandlingen taler vi stille sammen. Og måske får du lidt ideer til, hvad du kan gøre, når I kommer hjem. Hvis du har lyst og overskud. Eksempelvis:
– Små børn er yderst sensitive og har brug for omsorg og nærvær fra dig. Stryg fra toppen af hovedet, ned til hals, arme, hænder og fingre. Fortsæt op til skuldrene, ned langs kroppen, over hoften til knæene, ned til fødderne og helt ud til de små tæer. Gentag flere gange og husk at være i berøring med hele kroppen. Øvelsen er med til at styrke den indre ro, og dit barn fornemmer hele sin krop. En enkel, men super effektiv øvelse.
I min klinik lidt nord for København og i København K har jeg i de sidste 12 år behandlet små og store børn – mere end 5000 behandlinger. Samtidig har jeg undervist andre terapeuter i, hvordan de behandler børn i deres klinikker.
Efterfødselstjek – giv dig selv og din baby et blidt tjek
Er du nybagt mor kan jeg anbefale at du og din baby kommer til et efterfødselstjek. Vi taler om din graviditet og fødsel. Dernæst er det din tur til at lægge dig på briksen i fred og ro og nyde en behandling. I behandlingen på briksen er fokus blandt andet på dit bækken, ryg og nakke med tanke både på din graviditet og din fødsel. Naturligvis afstemt efter, hvordan du har det. Din baby ligger typisk hos dig i behandlingen eller i sin lift, hvis det er sovetid. Derefter får din baby et blidt tjek, hvor vi gennemgår kroppen fra fødder til hoved. Hvis vi støder på noget undervejs, som vil være godt at få behandlet, gør vi det med det samme. Fokus er bl.a. på søvn, fordøjelse, mulige påvirkninger efter fødslen / kejsersnit og spændinger i kroppen. Vi plejer at sige, at baby ofte kan fikse sig selv, men at det ofte kan være en god ide at få lidt hjælp af en behandler. Du bestemmer, om du måske helst vil være alene til dit tjek. Det er der mange, som vælger. Så finder de en til at gå en tur med baby imens. Sådan booker du tid til Efterfødselstjek Book tid