KST Biodynamics
KST Biodynamics er en blid og naturlig kropsbehandling. Velegnet hvis du ønsker overskud og velvære – og måske er ramt af stress, manglende søvn eller uro i kroppen. Vi arbejder dybere i systemet med stor respekt for, hvad din krop udsender af signaler og i et tempo, så dit system kan integrere.
Mange klienter har haft glæde af denne behandling, specielt hvis de oplever følgende:
- I ubalance, brug for at finde jordforbindelse og ro i kroppen og hovedet.
- Stresset, brug for at genoprette din styrke, finde ro til at sove om natten og overskud i hverdagen.
- Mangler livsenergi og har brug for at mærke styrken fra dine indre grundlæggende kræfter, så de igen kan understøtte din krops evne til at regulere sig selv og din sundhed.
- Har haft traumatiske oplevelser, måske har været udsat for et chok eller alvorlig sygdom.
Symptomer, hvor behandlingen har hjulpet klienterne
I de år, hvor jeg har arbejdet med KST Biodynamics, har mine klienter mærket markant bedring ved:
- Langvarige fysiske problemstillinger såsom hovedpine, rygsmerter, muskelspændinger eks. kæbespændinger, kroniske smerter rundt i kroppen, ondt i maven eller spændinger i tarm.
- Fastholdelse i tilstande såsom bekymringsangst, depression, lav livsenergi.
- Mangler energi i kroppen evt. efter fyring fra job, skilsmisse, langvarig sygdom hos dig eller hos en tæt ved dig, operation.
Hvad er KST Biodynamics?
Behandleren ”lytter” til din krops sundhed ved at mærke forskellige steder på kroppen. Den sundhed, som ligger bag de symptomer, du kommer med. En blid, tryg og dybtgående behandlingsform, hvor vi arbejder med kroppens egne ressourcer og understøtter kroppen evne til at restituere sig selv.
Fokus er ikke blot på knoglernes bevægelser, men går et skridt dybere. Fokus bliver en lytten til væskerne og de dybe rytmer, der er i din krop og din krop arbejder med i det tempo, den kan. Således kan forandringer ske på den måde, som din krop er klar til.
Det kan være gamle og nyere spændinger, smerter eller måske har du en generel fornemmelse af ubalance i din krop. Når vi sammen løsner op for din krop vil du mærke et øget overskud og større velvære. Klienter fortæller, at de efter et behandlingsforløb med KST Biodynamics, har mere overskud i hverdagen, føler sig mindre stressede og sover bedre.
Hvordan er et forløb?
Når du går til KST Biodynamics det altid i et behandlingsforløb. Eks. 5 eller 10 gange. Med denne type behandling kan vi stille og roligt arbejde os dybt ind i systemet og kroppen vil løsne op for spændinger og traumer på en måde, hvor det er din krop, der helt selv giver slip. På den mest naturlige og behagelige måde. Behandlerens opgave er at understøtte din krops arbejde.
Det kan være svært at beskrive, hvad det lige præcis KST Biodynamics går ud på. I stedet kan jeg blot sige, prøv det på din egen krop. Du vil ikke fortryde det. Book tid
Hvordan foregår en behandling med KST Biodynamics?
En behandling varer cirka 70 minutter og starter med en kort samtale. Her fortæller du, hvordan du har det og hvordan det kan være, at du kommer til behandling eller, hvis vi er i gang med et forløb, hvordan det er gået siden sidst.
Så kommer du over til briksen, hvor du ligger fuldt påklædt og slapper af, mens jeg med let berøring løsner op for spændinger og blokeringer – ofte med fokus omkring fødder/ankler, bækken, rygsøjle og hoved. Det er en stille behandling, hvor vi ikke taler så meget sammen. Det giver dig mulighed for at falde helt til ro og nogle falder i en let søvn. Det er er meget fint sted at være under en behandling og nervesystemet kan arbejde friere eller mere intuitivt uden at hjernen hele tiden prøver at finde ud af, hvad der foregår.
Smerter og ubalancer i kroppen kan være tegn på, at kroppen har mistet kontakten til sin egne selvhelbredende kræfter. Når jeg i behandlingen mærker de forskellige rytmer i din krop og kan understøtte dem i at komme til udtryk, får din krops selvhelbredende kræfter mulighed for igen at arbejde for dig.
Også gode resultatet ved behandling af baby og børn
Behandlingsformen kan også bruges til baby og børn og er en meget anerkendende og blid måde at arbejde på. Ikke mindst til vores sensitive børn, som jo oftest mærker tydeligt i deres krop, når de får behandling. Med denne behandlingsmetode kan vi arbejde bagom nervesystemet med stor respekt for barnets sensitivitet.