De seneste 2 måneder har 21 børn fra Lillestjernen i Værløse haft valgfag – og de har valgt “Krop & Sind”, med mig som underviser. Lillestjernen er en skole med børn fra 0-2 klasse, og holdet er et et mix med 21 børn fra 1. og 2. klasse. Vi mødes hver fredag og arbejder med anatomi, bevægelse og afspænding.
Vi taler om et emne i kroppen – det kan være muskler, skelettet, organer, hjernen osv. og bagefter laver vi en bevægelse som relaterer sig til dagens emne. Børnene er så engagerede – de springer ud i diverse øvelser med store smil og stor energi. Også selv om de ikke kendte hinanden i starten.
I fredags talte vi om Krop & følelser. Det er imponerende, hvor flot børnene beskriver følelser og se dem blive mere opmærksomme på, hvordan følelser mærkes inde i kroppen. Og hvordan vi kan hjælpe dem, som har det svært følelsesmæssigt. For vi er alle forskellige og har brug for hjælp på forskellige måder. Vi talte også om, at andre gange er vi glade og begejstrede – og vi viser det på alle mulige forskellige måder – det er børnene også suveræne til at forklare og vise.
Jeg sætter en behandlerbriks op i lokalet – og spørger, om nogen har lyst til at prøve at ligge der eller har lyst til at være mine hjælpere. Straks melder der sig en frivillig og 2 andre vil gerne være mine medhjælpere. Det er de så gode til og med stille stemmer samt rolig musik i baggrunden taler vi om, hvordan det mærkes at holde på en anden person og hvordan det er at ligge på briksen. Det giver en god samtale, hvor vi komme ind på, hvordan det føles, når man ikke kan svømme til når man glæder sig så meget til at komme på ferie, at kroppen næsten ikke kan sidde stille.
Det har indtil nu været 7 skønne sessioner – glæder mig til at være sammen med børnene igen på fredag.
Interesseret i Krop og Sind – forløb?
Kontakt KroppenRundt, hvis du vil høre mere om et forløb Book tid