Om teorien bag kranio-sakral BIODYNAMICS
Kranio-sakral terapi bygger på den amerikanske læge Dr. Sutherlands sene udviklingsarbejde med ”The cranial concept in osteopathy”. Hans kollega Dr. Stills arbejdede videre med hans arbejde og gav det navnet ”Craniosacral BIODYNAMICS”. Dr. Stills betragtes i øvrigt som Osteopatiens fader.
Dr. Sutherland har haft stor betydning for udviklingen af kranio-sakral terapi og hans tilgang var, at man med tydelige fysiske berøringer på kroppen målrettet ”ændrede” på klientens system under behandlingen. De målrettede berøringer var baseret på teknikker og en forståelse af, hvordan man kan afbalancere kroppen. Vi kalder det en biomekanisk forståelse af kroppen.
I sit senere arbejde ændrede Dr. Sutherlands sin fokus. Han lyttede mere med sine hænder. Dermed opdagede han, at kroppen havde sin egen behandlingsplan og at han med den rigtige tilgang kunne understøtte systemets selvhelbredende kræfter.
Dette er udgangspunktet for BIODYNAMICS, at behandlerens fokus er på at aktivere de selvhelbredende eller skabende kræfter i kroppen. Disse kræfter, som helt fra vores fosterstadie har skabt kroppen, igangsat væksten, balancering og regulering. De kræfter, som hele tiden arbejder ud fra den skabelon (blueprint), som vi er skabt efter. Kroppens biomekaniske elementer såsom knogler, membraner, bindevæv og væske er stadig en væsentlig del af den biodynamiske tilgang. Vi betragter dog disse strukturer i forhold til systemets bagvedliggende skabende kræfter.
BIODYNAMICS er baseret på læren om fosterets udvikling, embrylogien, hvor det antages, at de kræfter, som styrer fosterets udvikling er lig med de kræfter, som igennem livet regulerer og helbreder kroppen, og holder os sunde og raske. Vi kalder det ”The Embryonic Forces”. Når vi behandler en klient samarbejder og aktiverer vi disse skabende kræfter. En tankegang og metode, som går fint i tråd med den allernyeste videnskabelige forskning.
