Hvordan foregår en behandling?


En typisk behandling starter med en samtale om ønsker og forventninger til behandlingen og “siden-sidst-snak”. Måske tester vi bevægelsesmønsteret. Så behandles der på briksen, og til sidst afsluttes behandlingen.

Klient på briksen til kranio-sakral terapi. Blide berøringer, som har hjulpet mange klienter hos KROPPENRUNDT til at undgå hovedpiner og migræneanfald.

  • Almindelig behandling er på 50 minutter
  • Børnebehandlinger varer 30-40 minutter

Hvordan kan et blidt tryk hjælpe?

Der er forskel på, hvor intuitive vi er. Lige når vi bliver født, så mærker vi ting meget let i vores krop. Når vi bliver større, bliver vi bedre til at kontrollere, hvad der sker i kroppen. Voksne er endnu mere styrende.

Behandlingen af de helt små børn har så stort effekt, at vi kun behøver at arbejde ude i huden. Når huden stimuleres, så forplanter påvirkningen sig ind i kroppen som en slags spiralform. Det er samme princip, som når du kaster en sten i vandet, der danner ringe i vandet. Et lille bitte tryk bevæger sig indad i kroppen på samme måde.

Det blide tryk, giver behandleren lov til at arbejde med kroppen. Hvis der trykkes hårdt, så stritter nervesystemet imod. Trykkes der derimod blidt, så føler nervesystemet sig lyttet til. Når det er trygt, så vil kroppen gerne selv arbejde videre, med det der sættes i gang. Det er nerverne, der får en muskel til at spænde. En muskel kan ikke spænde af sig selv. Så når behandleren trykker, så er det en besked til nervesystemet: spænd af, spænd af, spænd af.

Jeg anbefaler, at du drikker godt med vand to dage efter en behandling.

Tag løst og behageligt tøj på. Ved Bindevævsmassage er der behov for at kunne arbejde direkte på huden. Medbring derfor tøj, som passer til dette (shorts, løse t-shirts mv.).

adminHvordan foregår en behandling