Børn


Kisser-Cecilie Holleufer Schiøler i KROPPENRUNDT har specialiseret sig i at behandle små og store børn. Forældre til spædbørn kan typisk få hjælp til problemer med eksplosivt opkast, søvnproblemer, sutteproblemer, spændinger i mundhulen, skæv nakke eller kranie. Her er hele familiens trivsel på spil. Læs mere om behandling af spædbørnher. Samarbejdet starter altid med jer forældre.

Når I ringer og bestiller tid, fortæller I kort om, hvad jeg skal hjælpe jeres barn med, og vi aftaler en tid til forældresamtale. I denne fortæller I mere om jeres barn, og jeg stiller nogle uddybende spørgsmål. Derefter prøver I en kort fem-minutters behandling på briksen, så I ved, hvordan det føles. Dette skaber tryghed for jeres barn og dermed en bedre indgang til behandling.

Når I møder op til behandlingen, taler vi kort sammen. Jeres barn er i centrum. Vi taler med dit barn – ikke om dit barn. Der er stor fokus på, at dit barn føler sig set og hørt. Din søn eller datter kan jo ikke sige fra og til, så det er vigtigt, at I alle er trygge.

Når barnet ligger på briksen fortæller jeg hele tiden, hvad jeg gør. Det handler om at opbygge et flow i kroppen, så energien kan flyde frit.

Lille dreng på 3 måneder på briksen. Så fint han følger med.

Lille dreng på 3 måneder på briksen. Så fint han følger med.

De lidt større børn kommer typisk med koncentrations- eller indlæringsbesvær – eller bare uro. Drenge, med fx ADHD eller andre særlige behov, kan få god hjælp af kranio-sakral terapi, ligesom de piger, der er kede af det. Det kan være svært at være forældre til et barn på 8-9 år, der lider af tristhed, dårligt humør og lav energi.

Vi har også rigtigt gode resultater med vådliggere. Et barn på ni år, der tissede i sengen hver nat, blev kureret efter bare fem behandlinger. Vi har også børn, der fortæller, at de har ondt i hovedet og ondt i maven. De er alle sluppet af med smerterne. Vi har i al beskedenhed rigtigt gode resultater og kan prale med, at vi aldrig behandlet et barn, der ikke har oplevet bedring. Når dit barn udvikler sig bedst muligt og trives, så har du det godt som forælder.

Børn og familier

Kranio-sakral terapi er en yderst nænsom behandlingform for børn (baby, barn og teenager). Behandlingen udføres med ultralette tryk og altid med fokus på barnets behov. Barnet er i trygge hænder og falder ofte helt til ro under en behandling. Kranio-Sakral Terapi for børn og teenagere kan erfaringsmæssigt hjælpe på:

  • Spændinger i mave, nakke- eller rygmuskler
  • Hovedpine
  • Uro
  • Hyperaktivitet
  • Indlærings- og koncentrationsbesvær
  • Søvnbesvær
  • Tandproblemer, tandstilling, skæren tænder
  • ADHD, ADD, Aspergers, Tourette

Behandlingen foregår i samarbejde med forældrene. Det vil sige, at vi taler sammen i telefonen før behandlingen og I forklarer, hvorfor I ønsker en behandling af jeres barn. Under selve behandlingen er fokus 100% på jeres barn, så det føler sig trygt. Hos KROPPENRUNDT kommer mange børn. Tit fortæller forældrene, at deres barn har sagt: “Jeg trænger til en behandling”. For mange af de børn, som behandles hos KROPPENRUNDT, har ofte ikke meget ro i deres krop. Det er børn med ADHD, indlærings- og koncentrationsbesvær og hyperaktivitet. Når børnene får et bedre flow i kroppen falder de til ro og kommer mere i balance med dem selv og deres omgivelser.

Dreng på 4 år til behandling

Dreng på 4 år til behandling

 

Meget mere om Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi er en stor hjælp til en baby, der græder efter de har spist, har kolik, har spændt mave og rygmuskulatur (trækker ofte hovedet til den ene side) eller babyen har fladt baghoved efter at have ligget længe på ryggen. Kranio-Sakral Terapi er en helt naturlig behandlingsform for børn, babyer, unge og teenagere til at sænke kroppens stressniveau og finde frem til den rigtige facon på sig selv.

Fødselsskader

Kranio-Sakral Terapien omfatter særlige teknikker til nyfødte og børn med fødselsskader. Behandlingen kan lette eller helt fjerne de fleste følgevirkninger. I mange tilfælde vil forældre opleve mærkbare resultater efter første eller ganske få behandlinger med Kranio-Sakral Terapi i form af et gladere og mere roligt barn.

Stress og indlæringsvanskeligheder hos børn

En anerkendt amerikansk forsker i stress, Steven Porges, skrev, at indlæringsvanskeligheder ofte stammer fra et dysfunktionelt autonomisk nervesystem. Fra undersøgelser anslår han, at 25% af 7-årige har indlæringsvanskeligheder og andre handicaps. Han fortæller, at indlæringsvanskeligheder er et resultat af ubalancer i det autonome nervesystems funktion.

For at kunne indlære normalt er det nødvendigt for mennesker at være i stand til at skifte hurtigt og let frem og tilbage mellem en lav-niveau stresstilstand og en afslappet tilstand. I stresstilstanden fokuserer de deres opmærksomhed på nye indtryk. I den følgende afspændte tilstand integrerer de informationerne med alt, hvad de tidligere har lært.

Hvis man ikke kan skifte fra en stresstilstand til en afspændt tilstand og tilbage igen, kan man ikke lære så godt, som dem der evner dette. Kranio-Sakral Terapi har teknikker som kan håndtere mange dysfunktioner i det autonome nervesystem. Dysfunktion i Kranio-Sakral systemet hos børn stammer højst sandsynligt fra selve fødselsprocessen.

Videnskabelige undersøgelser

Dr. John Upledger, en amerikansk læge som er en af grundstene i udviklingen af arbejdet omkring Kranio-Sakral Terapi, har udført store videnskabelige, kliniske undersøgelser med børn med handicap. Resultaterne af undersøgelserne viste, at KST hjalp over halvdelen af børnene i undersøgelsen. Børnene havde forskellige former for handicap, indlærings-vanskeligheder, bevægelsesproblemer (tumle fumle) såvel som følelsesmæssige ubalancer.

Instituttet lavede også en undersøgelse med at identificere børn med handicap ved at anvende KST diagnoser. Trænede KST terapeuter mærkede kranio-sakral bevægelserne hos en stor gruppe børn. Uden at vide andet om børnene, lavede de en liste over børnene med kranieproblemer. Lægerne var overraskede over, at listen korresponderede så nært med deres “problembørn.”

KST og børn – lidt om anatomi

Selvfølgelig sker det, at børn falder ned fra træer, falder af cyklen eller slår deres hoved i perioden fra de bliver født og op til 7-års alderen. Nogle af disse skader kan tegne sig for en lille procentdel af de børn, som i 7-års alderen har indlæringshandicaps. Lægerne, der udviklede KST i den tidlige del af det 20. århundrede, beskriver den slags fødselsskader, som kan ske i forhold til kranio-sakral systemet. De refererer især til de fire dele af occipital-knoglens indbyrdes forskydninger.

Occipital-knoglen er delt i fire stykker ved fødslen. Disse stykker gror i reglen sammen i 7-års alderen. Imidlertid, hvis barnet har fået et fødselstrauma, kommer de fire stykker ikke ordentligt på plads, og knoglen vil gro sammen på en forkert måde. Dette kan forårsage, at åbningen i foramen magnum bliver smallere, eller være årsag til manglende plads til hjernestammen, pons eller andre vitale strukturer mellem hjernens basis og spinalnerven.

En vredet occipital-knogle kan være årsag til problemer, dér hvor den møder temporal knoglen. Der er en smal åbning mellem occipital- og temporal-knoglerne – Foramen jugularis. Den IX., X. og XI. kranienerve passerer igennem denne åbning sammen med jugularvenen. Irritation af den X. kranienerve forekommer at være årsagen til dysfunktion i det autonome nervesystem og er derved en almindelig årsag til indlæringsvanskeligheder. Hvis occipital-knoglen bliver korrigeret på et lille barn, vil ikke blot kranio-sakral systemet udvikle sig normalt, men de vil også fungere optimalt i de formative år i barndommen, og de vil have et godt udgangspunkt for en god start i livet.

Klik her for at video om kraniet 

Læs mere om Kranio Sakral Terapi

adminBehandling af børn